Info til stadeholdere

Gyldne Dage i Præstø inviterer dig igen i 2025 til at deltage i festivalen med en bod på vores markedsplads

I år samler vi aktiviteterne under festivalen på havnen i Præstø. Det gælder også markedspladsen.

Vi håber, at du har lyst til at tage imod, vores tilbud om en markedsbod. Vi forventer at kunne levere masser af glade og købelystne kundertil din stand over 2 dage i 2. weekend i september. Det vil sige d. 13. og 14. september i 2025. Gyldne Dage i Præstøs ambition er at genskabe et levende marked med masser af torvehandel, som det foregik i 1800-tallet.

Markedsområdet er placeret centralt på havnepladsen overfor havnens cafeer og omgivet af festivalens aktiviteter. Alle gæster vil automatisk komme forbi området når de deltager i Gyldne Dage i Præstø.

Stadepladserne har adgang til strøm, der betales efter havnens takster. Medbring selv tilslutningskabel.

Hvad kan sælges

Vi lægger vægt på, at markedspladsen tilbyder varer, der kan relateres til 1800-tallet. F.eks.

  • Fødevarer som honning, pølser, syltetøj, brød, kage samt øl, vin, most, spiritus med mere. Der må uddeles smagsprøver.
  • Produkter af materialer som også blev anvendt i 1800-tallet som træ, metaller, uld, stoffer i old, bomuld og hør, ben, pil, planter m.m.
  • Produkter der er fra 1800-tallet eller upcyclet af ting fra eller omkring 1800-tallet 

Pris og størrelse

Standardstørrelse for en stadeplads er 3 x 3 meter. Pris uden pavillon 500 kr. Det er muligt at leje en pavillon for 250 kr. Stadeholderne skal selv slå pavillonen op og ned.

Boderne skal stå klar ved åbningen lørdag og søndag kl. 10.00 og holdes åben til kl. 17.00 lørdag og 16.00 søndag. Alle biler og trailere skal være uden for havnen senest 30 minutter inden åbning kl. 10.00.

Der må ikke køre biler på havnen i åbningstiden. Ved ekstraordinære situationer, skal teamlederen for markedet Simon Bjørnes kontaktes på telefon 91805665

Der er et begrænset antal stadepladser, det anbefales derfor at søge om stadeplads i god tid.

Kom gerne tilbage med eventuelle spørgsmål enten på telefon 25 37 70 23 eller e-mail mlovgreen@gmail.com.

Med venlig hilsen

Marianne Løvgreen