Herregårdscafé med kaffe, te og kager inspireret af Christine Stampes selskab
Nyd et kaffebord med kager, te og kaffe som baronesse Christine Stampe kunne have serveret for Bertel Thorvaldsen, H.C. Andersen og N.F.S. Grundtvig.
Med hjælp fra antikvitetshandler Benny Hansen, Adelgade 96, og Røde Kors, Præstø, skaber vi herregårdsstemning i skolens foyer. I caféen kan du nyde hvedekage og æblekage samt kringle og marcipantærte inspireret af de kager, man spiste ved festlige lejligheder på Nysø på Thorvaldsens tid.