Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål 1. Hvad er “Gyldne Dage i Præstø”?

Gyldne Dage i Præstø er en historisk festival, hvor vi skruer tiden tilbage til 1800-tallet. 1800-tallet er særligt interessant for Præstø, fordi det var det århundrede, hvor byen fik det udseende den har i dag.

Spørgsmål 2. Hvornår afholdes festivalen

Festivalen afholdes altid i 2. weekend i september fra fredag kl. 16.00 til søndag kl. 16.00.

Spørgsmål 3. Hvad er festivalens åbningstider?

Festivalens åbningstider er

Fredag kl. 16.00 til ca. 23.00

Lørdag kl. 10.00 til ca. 23.00

Søndag kl. 10.00 til 16.00

Spørgsmål 4. Hvad koster det at deltage?

Det er selvfølgeligt gratis at besøge byen under Gyldne Dage i Præstø. Mange af festivalens aktiviteter foregår på gader, torv og havn.

Det koster mange penge, som vi søger hos fonde og virksomheder. Men ikke alt kan dækkes den vej. Vi håber derfor, at du vil købe et festivalsbadge for på den måde at støtte op om arbejdet med at gennemføre og udvikle Gyldne Dage i Præstø.

En festival badge giver også rabat på en række aktiviteter. Læs om det i festivalprogrammet.

Spørgsmål 5. Hvad koster en badge?

En badge koster 100 kr.

Spørgsmål 6. Hvor køber jeg en badge?

Du kan købe en badge når du ankommer til Gyldne Dage i Præstøs 3 festivalsboder i Adelgade, på havnen og på torvet.

Du kan også købe festivalsbadge on line fra begyndelsen af juli. Badges kan også købes i løbet af sommeren.

Spørgsmål 7. Skal jeg bestille billetter til alle aktiviteterne

Nej, det er kun aktiviteterne på Thorvaldsen Samlingen på Nysø og koncerterne du skal forhåndsbestille. Du kan dog også tage chancen og købe en koncertbillet ved dørsalg. Men vær opmærksom på, at der er et begrænset antal billetter.

Spørgsmål 8. Hvordan melder jeg mig til arrangementerne på Thorvaldsen Samlingen på Nysø?

Tilmeld dig på www.thorvaldsensamlingen@gmail.com eller på telefon 22846266

Spørgsmål 9. Hvordan ved jeg om en ting, som jeg gerne vil opleve kræver badge eller billet?

Festivalprogrammet bliver offentliggjort omkring 1. juli, her kan du finde alle aktiviteter. Du kan også se om aktiviteten kræver badge eller billetter. Du kan finde programmet på www.gyldnedage.dk.

Festivalprogrammet kan også fås på print fra ca. 1. juli. Find det på bibliotekerne i Vordingborg kommune, turistbureauer og på feriedestinationer.

Spørgsmål 10. Det lyder da herligt, jeg glæder mig til at komme forbi.

Det er ikke et spørgsmål, men vi glæder os også til at se dig.