Christine Stampe, en baronesse

Femte kvinde i serien: Baronesse Christine Stampe raser over sønnens forelskelse. Hør om klasseskel, stolthed og H.C. Andersen, der agerer hemmelig postbud for elskende.

Efteråret 1845. 

Vi befinder os halvandet år efter Thorvaldsens død. Christine Stampe står og taler, mens hun holder sine færdigskrevne erindringer i hænderne.



“Så! Nu er jeg – endelig – ved at være færdig! Færdig med at samle alle mine dagsbogsnotater og erindringer om vor elskelige Thor, Danmarks store billedhugger, Bertel Thorvaldsen. 

Det er nu mere end et år siden, at Thor pludseligt døde i teatret – under ouverturen – da han sad på sit faste sæde og ville se det nye stykke, der skulle sættes op! Det er dog en af de skrækkeligste aftner i mit liv! Uh, jeg gyser bare ved tanken om hin aften! 

Ja, på Nysø har vi alle sørget og været ganske ulykkelige lige siden, at Den Store døde! Det virker nu så tomt på Nysø, selv om der jo er masser af mennesker! Det bliver aldrig det samme, og vi savner ham hver dag – hans gode humør, hans latter og varme. Vor Thor, der så gladeligt tog del i alle vor daglige gøremål på Nysø! Han elskede at være sammen med børnene, formede julekager med dem, og hver aften spillede vi jo også lotteri, sådan som Thor elskede det. Og vi lod ham jo altid vinde – til stor morskab for os alle! 

På selve aftenen, hvor Thor døde, havde vi netop siddet i vor dejlige kreds i vor lejlighed i København – der var intet forvarsel på, at Thor ville blive dårlig; under middagen var han munter og sjov som altid – han grinede og var vittig. Men så pludselig – få timer senere – var han død som en sild! Midt i teatret! Åh, nej! Jeg glemmer aldrig synet af ham, som han lå dér i sin lejlighed på Charlottenborg, hvor man bar ham hen, efter at han var død i teatret. Jeg blev hentet til, for jeg var ikke selv i teatret hin aften. Jeg så straks, at alt var forbi. Mit hjerte skælver aldeles ved tanken derom! Ja, jeg får gåsehud og tårer i øjnene, når jeg taler derom! 

Men sikke en god tid, vi nåede at have med Thor på Nysø og i vor lejlighed i København! Nu har jeg, hans gamle Mutter Christine, som han kaldte mig, selv om jeg dog var mere end 25 år yngre end ham, samlet mine notater og erindringer om vor Thor og vort liv sammen – her har jeg dem. Nu får Thor et godt og ærligt eftermæle fra sine sidste år i vor kreds. 

Det var de sidste knap fem år af sit liv, at Thor kom hos os – det var årene, efter at han kom tilbage til Danmark fra sine mere end 40 år i Rom. Og hvor var Thor lykkelig i vor kreds. Hvor ofte kaldte han dog ikke selv denne tid for ”den lykkeligste periode i sit liv!” Det sagde han mig mange gange – han sagde, at tiden på Nysø var den periode i hans liv, hvor han ”mest ublandet havde følt lykken!” Hos os var Thor ikke alene en stor kunstner; hos os var han først og fremmest et elskeligt menneske! 

Men ak, Thor er her ikke mere! Og her på Nysø er meget allerede forandret. Dog her kommer stadig vor kreds, men ikke som i Thors tid! Børnene er også blevet større. Jeanina – Thors øjesten – som elskede at frisere og flette hans lange hår, er nu 12 år. Hun en flink pige, men kan også være ganske næsvis. Åh, hvor ville Thor have grinet ad vor småskænderier. 

Og Henrik, vor ældste, store og fornuftige dreng! Han er nu allerede 24, og en dag skal han jo overtage hele Stampenborg. Han er nu i København for at studere jura – han skal have en ordentlig uddannelse, inden han skal overtage baroniet. Dog, det virker ikke, som om Henrik holder sig til studierne! De keder ham vist, og han forsømmer tit, tror jeg.

Jeg kan ikke rigtigt styre ham. Han har forelsket sig! Desværre i den aldeles forkerte pige – ifølge mig! Hun hedder Jonna og er barnebarn af gode gamle Jonas Collin. Henrik og Jonna har kendt hinanden i et par år nu, og de har endda trolovet sig – i al hemmelighed og uden min godkendelse! Jeg blev så ganske tosset, da Henrik fortalte mig det! Jeg giver aldrig min tilladelse til dette parti! Det endte i et stort skænderi, da jeg sagde dette rent ud til Henrik, og vi blev ikke forsonede. Henrik skal finde sig et passende parti, og Jonna er jo af borgerskabet! Hendes familie er ikke adelig som vor! Der er så mange yndige adelsfrøkner i vor kreds, og jeg ønsker, at Henrik finder sig en pige, der passer til hans stand. Han skal trods alt være næste ejer af Stampenborg og herre til Nysø! 

H.C. Andersen, vor eventyrdigter, er ven af vor kreds – men ham kan jeg heller ikke styre! Andersen er Henriks nære ven, og jeg har hørt, at han har spillet en rolle i Jonna og Henriks forbindelse. Man siger, at han løb med kærlighedsbreve imellem de to forelskede, og jeg har skændtes med ham mange gange derover, men kan ikke få de unge til at indrømme det. Åh, ungdommen i dag! 

Ak, bare Thor dog fortsat havde været her! Hvad ville han mon have sagt til hele denne kærlighedsmisere med de unge? Bare jeg kunne få nogle gode råd af den kære gamle. Dog, ville Thor, der selv var lidt af en kvindebedårer, nok grine ad mig og sige, at jeg ikke skulle være så streng og lade de elskende få hinanden! Han var jo selv et frit kærlighedsmenneske, en ægte libertiner, som selv havde haft flere kvinder og levede ugift med moren til sine børn i mange år. Thor lod sig ikke binde af hverken stand eller status … men ak, jeg vil dog ikke tillade denne forbindelse imellem Jonna og Henrik – jeg vil ikke lade mig ikke presse … heller ikke selv Jonnas familie finder på at deklarere forlovelsen … men hvis de gør – hvad gør jeg så? 

Ak, det er ikke lette tider her på Nysø … Her blæser nye vinde … “

Rollen blev spillet af Gaia Kjær.