Pauline Worm, den modige huslærerinde

Mød den første kvinde i serien: Den modige huslærerinde Pauline Worm talte mændene imod og nægtede at lade sig tie ihjel i offentligheden.

Læs her om lærerinden Pauline Worm. Hun fortæller sin historie i 1850, hvor hun en er huslærerinde hos købmand Hald. Pauline Worm var i familie med købmandens kone og med købmand Worm. 

Scenen udspiller sig sidst i juli 1850 – gerne ved købmand Worms kornmagasin  – Torvestræde 3 

PW har over sin kjole en rød- og hvidternet kappe samt en hat med en tilsvarende fjer, hendes patriotisme afspejles i hendes klædedragt.

I den første Slesvigske krig, borgerkrigen på dansk jord, i Slesvig-Holsten har danskerne netop fået overtaget i krigen i slaget ved Isted 25. juli 1850.

Pauline Worm 1825-1883 kom til Præstø i 1847, da var hun 22 år.

“Jeg er pavestolt af at være dansk! 

Som I ved, led slesvig-holstenerne i går et stort nederlag til de danske soldater i slaget ved Isted!  Den dato – 25. juli 1850, vil danskerne altid  mindes med stolthed! 

Med dén sejr over Hertugdømmerne skal soldaterne hyldes som helte med en folkefest i skoven ved Præstø, når de vender hjem. 

Åh – jeg er så optaget af sejren, at jeg glemte at præsenteret mig. Jeg er Pauline Worm og er vokset op i Hyllested præstegård. Begge mine forældre er rundet af gamle præsteslægter, derfra har jeg arvet min kærlighed til fædrelandet, min stridslyst og min interesse for poesi. Jeg ser mig selv som lidt af en digter, lidt af en tænker og lidt af en Valkyrie. 

Min rød-hvide kappe har jeg hver dag, krigen igennem, båret for at vise min fædrelandskærlighed,  – ingen skal være i tvivl om min patriotisme!

Jeg kom til byen for tre år siden, i 47, for at undervise nogle af byens pigebørn, jeg er nemlig uddannet privatlærerinde  - jeg taler flere sprog og elsker at skrive breve på andre sprog. 

Det er min bedstefars bror, købmand Christian Worm, som ejede dette smukke pakhus. På loftet opførte Det Kgl. Teater for mange år siden en forestilling, som blev et stort tilløbsstykke. I vinters opførte vi dilletanter en komedie af Holberg, åh, hvor jeg morede mig, det var så morsomt at deltage. 

Kender i soldatersangen ”Dengang jeg drog afsted”, som alle nu synger. Peter  Fabers sang vandt i en konkurrence over en af minesoldatersange, ”Krigssang” for det unge Danmark”, som er noget mere bloddryppende end hans populære sang, for jeg skriver om heltedåd og kamplyst. Min patriotisme viser jeg også, når jeg skriver. 

Da redaktør Carl Ploug trykte mit digt til Frederik VII i avisen ”Fædrelandet”, troede mange, at det var Plougs eget, for mit navn blev ikke nævnt. Det er fordi,  jeg er kvinde, det er tankevækkende, men det er meget vanskeligt for kvinder at få noget udgivet, det mest almindelige er, at kvinder skriver under et mandligt synonym. Man vil ikke have, at kvinder ytrer sig i det offentlige rum. Hverken i tale eller på skrift. Nå, men under alle omstændigheder blev dette hyldestdigt min første indtræden i den danske litteratur. 

I Danmark har vi netop fået en grundlov, det husker I nok – med al den ballade oppe på Torvet mellem væveren fra Mern og Grundtvig,  men gæt éngang hvem de rettigheder ikke gælder for – rigtigt – vi kvinder! 

Kvinder er faktisk juridisk umyndige, det er vores fædre, og når vi gifter os, vores mænd der bestemmer over os, dem er vi juridisk underlagt. 

Det vil jeg sige, det accepterer jeg ikke, det er himmelråbende uretfærdigt. Derfor debatterer og skriver  jeg – når det lader sig gøre – om kvinders manglende rettigheder. Kvinder skal ikke længere defineres som pyntedukker og slavinder. Jeg har skrevet et lille digt, der fortæller om kvindeopfattelsen og hvordan de fremstilles i litteraturen, men også om hvordan kvinder i virkeligheden er. For kvinder er tænkende væsener af kød og blod: 

”Hun er Menneske – ej Blomst, ej Stjerne,
Morgenrøde, Æther, Duft og Damp,
Hun har ikke Hjerte blot men Hjerne,
Hendes Liv er ikke Leg, men Kamp.”

Kvinders frigørelse er min sag, for der er så mange barrierer for kvinder. Vi skal have adgang til at uddanne os, hvordan skal en ugift kvinde, på fornuftig vis, ellers kunne forsørge sig selv, hvis de ikke kan kvalificere sig gennem en uddannelse? 

Nu er kvinder nødt til at gifte sig af økonomiske grunde – altså for at blive forsørget. Jeg mener, at vi skal undgå  de økonomisk betingede ægteskaber. Ægteskab, mener jeg, skal indgås på en gensidig hengivenhed for hinanden. Derfor skal kvinder også være fuldgyldige politiske borgere, med stemmeret og valgbarhed – og naturligvis  være juridisk uafhængig af andre. 

Jeg arbejder hårdt på at få gennemført en læreruddannelse for unge kvinder, så de kan undervise i skoler over hele landet. Det skal lykkes! 

Så er jeg bomsikker på, at det nok skal lykkes os kvinder at får både valgret og blive valgt til Folketinget. Og jeg er ganske overbevist om, at vi indenfor få år vil kunne deltage i den offentlige debat og holde taler. Det kræver blot planlægning og strategi!

Jeg skal nok få den lærerindeuddannelse for unge kvinder gennemført! 

Inden længe vil jeg videreuddanne mig, jeg vil tage  institutbestyrerprøven, som er den første kompetencegivende boglige eksamen, vi kvinder har fået adgang til. 

Så må jeg forlade denne lille, smukke og meget fattige, købstad, hvor jeg fik mit litterære gennembrud med både en roman og en digtsamling –  det bliver et ny kapitel i mit liv!” 

Hvad er en Valkyrie?

En Valkyrie: kvindelig guddom som ifølge nordisk mytologi var udset af Odin til at vælge, hvem der skulle dø på slagmarken, og føre dem til de døde krigeres bolig, Valhal.

Under Gyldne Dage i Præstø 2024 kunne gæsterne møde 6 af Præstøs kvinder fra perioden 1845 til 1870. De fortalte hver især om deres liv, problemer og håb. 

Rollen som Pauline Worm blev spillet af Marinne Rasmussen.