Uddannelse i 1800-tallet

Katekismus, spanskrør og pigeundervisning. Dyk ned i 1800-tallets barske og disciplinerede skoleverden, hvor flid og moral var alt.

Almueskolen/borgerskolerne efter skolereformen i starten af 1800-tallet

Med skolereformen i 1814 blev der sat nye standarder for undervisning. Målet med undervisningen var at uddanne nyttige, kristne borgere og solide støtter for enevælden. Loven var en markant nyskabelse, idet staten nu påtog sig det økonomiske ansvar for at sikre alle obligatorisk undervisning. (Natmus.dk)

Men det tog mange år at implementere reformen på grund af landets dårlige økonomi og mangel på seminarieuddannede lærere. De første seminarier blev først oprettet i slutningen af 1700-tallet.

Skolens varighed

På landet gik man i skole hver anden dag og i byerne gik man i skole hver dag. Man begyndte i skolen ved 6-7 år alderen og gik ud af skolen 7 år efter ca. 14 år gammel. Skolen blev afsluttet med konfirmationen.
Ved siden af skolen passede børnene deres pligter hjemme, for de var en vigtig arbejdskraft i familien.

Pensum

I købstæderne skal børnenes deles i to klasser i forhold til deres alder samt kundskaber og færdigheder, og der skal undervises i religion, skrivning og regning, samt læsning; ”og saa bør Skolelæreren veilede børnene til ordentlig sang. I læseundervisningen skal anvendes bøger, som kan give Almuen et kort Begreb om dens Fædrenelands Historie og Geographie, samt meddele den Kundskaber, der kan tiene til Fordommes Udryddelse, og blive den til gavn i dens daglige Håndtering;” (Danskfagets historie i folkeskolen af Flemming Conrad)

Som læsebog blev Peder Hjorts, Den danske Børneven (1839), bl.a. brugt. Forfatteren havde personligt overrakt det første eksemplar til Kong Frederik den Sjette. Bogen er på 578 sider. (Præstø Amts Skolehistorie)

Også gymnastik kom ind i skolen, i en form med indslag af militær eksercits med trægeværer til eleverne (drengene forstås). Igen var faget betinget af, at lærerne havde lært sig disse færdigheder, det kunne man ikke tage for givet.

Trægeværer til ”gymnastikundervisning” fra Reventlow-Skolen. Frilandsmuseet i Maribo. Privat foto.

Pædagogik og opførsel

Pædagogisk var der tale om udenadslære, overhøring og elevernes indbyrdes undervisning som supplement til den ene lærer, der ofte stod med 30 elever eller flere. I begyndelsen af 1800-tallet regnede man med, at en lærer kunne undervise 50 elever ad gangen. Effekt havde undervisningen dog. Man regner med, at stort set hele befolkningen i kongeriget Danmark kunne læse i 1830’erne.

Børnene skulle rejse sig op, når læreren kom ind i lokalet og sige pænt godmorgen. De skulle sige ´De´´Hr.´og kun efternavn. De måtte ikke snakke sammen. De måtte slet ikke sige noget, medmindre de blev bedt om det af læreren. Når de skulle svare ham, skulle de rejse sig op først. Eleverne rakte ikke fingeren i vejret for at svare, de skulle svare når de blev spurgt. Kunne de ikke deres lektie, kunne der vanke af spanskrøret, eller de kunne få en lussing.

Der var mange måder at straffe på. Hvis man var den dårligste elev i klassen, var man fuks og måtte bære fuksehatten, som her ses på billedet fra Reventlow-skolen på Frilandsmuseet i Maribo. Privat foto.

Undervisningen byggede på udenadslære, blandt andet fra ´Katekismus´, som var ´Spørgsmål og svar i kristendommens centrale trosartikler. ´Kan du ej din Katekismus´ vanker der af spanskrøret´.

Se nogle eksempler herunder

Citeret efter Politikens Danmarkshistorie side bind 10 s. 426

Frederik d. 6. interesserede sig for almueskolen, og på hans foranledning indførtes et engelsk undervisningssystem, den indbyrdes undervisning. Den fremmede prisbillighed ved hjælp af militære ”troppebevægelser” i klasselokalet. Lov om indbyrdes undervisning blev indført d. 3. september 1822. Metoden blev brugt så længe han levede. Man skulle under undervisningen indlære en række trykte tabeller ophængt rundt omkring i klassen.

Først uddeler læreren bliktegn til de elever, der indtager en overordnet stilling, ”monitørerne”. Andre får et værdighedstegn som ”bihjælper” og endelig inddeles eleverne i læseskolen, skriveskolen, regneskolen og geografiskolen, hver under sin monitør og bihjælper. Derefter blæser læreren i sin fløjte og kompagnierne marcherer til ”slagmarken”, den tabel de skal indøve.

Herefter begynder bihjælperne indterpningen af de menige under opsyn af monitøren, der igen inspiceres af læreren. Et stød i fløjten og alle skifter plads. Politikens Danmarkshistorie bind 10 side 433.

Der findes ikke så mange illustrationer, som viser konkret skoleundervisning i danske skoler i det tidlige 1800-tal. Men denne tegning fra omkring 1870 skal illustrere, hvordan undervisning kunne foregå på en københavnsk skole før 1850, formentlig Kaserneskolen. Som man kan se, er læreren engageret med spanskrøret, men samtidig foregår der både læsning ved pultene og indbyrdes undervisning mellem eleverne ved tavler på væggene. Illustrationen pryder forsiden af andet bind af ”Dansk skolehistorie”, som omhandler tiden 1780-1850. Tegner er P.C. Klæstrup, og tegningen er fra hans bog ”Mine erindringer om livet i København i Tidsrummet 1815-1840”, Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek. – Foto: Thorkild Jensen. Kristeligt Dagblad 3. februar 2014

Tilsyn

Tilsynet med skolen blev på den tid varetaget af kirken. Det vil sige præsten, provsten og biskoppen. Man kunne ikke blive udskrevet af skolen, før man var blevet eksamineret og konfirmeret.

Lærerens forhold og uddannelse

Det tog mange år inden alle lærere var seminarieuddannede. Lærerlønnen var meget varierende trods loven, og der er flere eksempler på, at der sker fradrag i årslønnen.

Hvordan ser skolen ud?

Der findes meget få billeder og ingen af en skolestue som beskrevet i Præstø i begyndelsen af 1800-tallet, se senere. Men de to ovenstående billeder illustrerer ganske godt de pædagogiske metoder, der blev brugt og klassernes størrelse.

Skolen i Præstø

N.V. Nielsen beskriver i sin bog Præstø Købstad og Kloster fra 1899 skolevæsenets udvikling i Præstø. Skolen i Præstø i begyndelsen af 1800-tallet var af ringe kvalitet. Man kunne ikke holde på lærerne på grund af lønnens og boligens ringe standard. Læreren Johannes Duun arbejdede under meget ringe forhold i Præstø, men i 1806 fik han udvirket, at der skulle betales 30 rigsdaler om året i stedet for de hidtidige 15. Tre uger senere døde han.

Biskop Balles var på visitats på skolen i 1806 og han vurderede, at Duun havde været en duelig og virksom lærer. ”Han havde oplært Børnene godt i deres Børnelærdom. De læste godt i adskillige dem forelagte Bøger, som hidtil havde været fremmed for dem. De havde gjort smuk Fremgang i Skrivning og Regning, lært Salmer og kendte Bibelhistorie.” Præstø Amts Skolehistorie

Herefter blev studiosus (den som dyrker viden­skaberne ved Universitetet) Anders Tønnesen ansat som lærer. Spørgsmålet om den elendige lærerlejlighed kom atter på dagsordenen. Resultatet var, at fattigvæsenets 3 fag i forlængelse af skolen skulle afstå dem til skolen. Disse blev sammen med den oprindelige lærerbolig sat i stand for 250 rigsdaler.

Andreas Tønnesen skabte herefter en hidtil ukendt orden i skolevæsenet. Byen ”påskønnede” dette ved at betale meget ringe for undervisningen. Han var således nødt til for egen regning at anskaffe bøger og papir til de fattige børn.

Da Tønnesen tiltrådte i 1806, var 40 børn fra byens 75 huse indskrevet i skolen. Biskop Münter skriver efter sin visitats i 1808: ” De saa alle rene og sunde ud og havde gode Sæder. Jeg lod et Par læse, eksaminerede een i Geografi, saa deres Skrift og Regning — alting var ordentligt. Ikkun klagede Skolemesteren over, at mange forsømte.” Han noterede også: ”Skolehus meget godt. Skolestuen rummelig, lys og luftig. Men saasnart det nye Reglement (af 1806) skal udføres, fattes Plads til en Klassedeling”. Præstø Amts Skolehistorie. Også i 1813 var biskoppen tilfreds med undervisningen kun Hovedregning haltede lidt. ” Han noterer ”Geografi og Historie læres, Skrivning saare god og renlig.” Men lærerens kår beklages. Han mener at byen skulle sørge for bedre vilkår for læreren.

Skolen lå på Grønnegades nordre side. I 1815 var der 60 skolesøgende børn.

Pigerne blev undervist i håndarbejde af to søstre Krogerup i 1815. Da de stoppede deres undervisning, overtog Tønnesens hustru denne del af undervisningen. Tønnesen var også klokker og kordegn.

Af indberetningen til amtet kan det ses, at alt skolens inventar bestod af 2 borde og to bænke, derimod fandtes der ikke et kateder og ingen stol til læreren. I 1816 var børnene i den øverste klasse heldige at få undervisning i matematik, naturlære, naturhistorie, historie og geografi 6 timer ugentlig. Denne forestod huslæreren på Nysø cand. theol. Repholtz ganske gratis, men den varede kun to år. Han skænkede herefter sine undervisningsapparater som landkort m.v. til skolen.

Her ses langborde fra Reventlow-skolens skolestue. Skolen blev opført af den store skolereformator Christian Rewentlow på Langet Midtlolland i Grevskabet Pederstrup i 1817. Fra Frilandsmuseet i Maribo Privat foto.

Tønnesen får kun ros med på vejen, og i 1821 blev han særligt rost af Det kongelige danske Kancelli. Han var også en anset mand i byen, hvor han virkede i 32 år frem til 1838. Som belønning for sin lange virksomhed som kordegn og lærer fik han efter indstilling fra kirkeinspektionen bevilget jord og klokkeringning ved sin død.

Det vides ikke om Tønnesen brugte den indbyrdes undervisningsmetode. Af en bog om Præstø Amts skolehistorie fremgår det, at netop Præstø amts skoler, var meget tilbageholdende med indførelse af denne moderne undervisningsform. I 1835 til 41 havde kun 64 ud af amtets 149 skoler indført indbyrdes undervisning og pladsforholdene i Præstøs skole tilsiger, at metoden næppe er blevet brugt der.

Efter Tønnesens død skulle hele skolevæsenets organisation ses efter i sømmene. Borgerne forsøgte at slippe med kordegnen som førstelærer og et ungt menneske som hans hjælper med henvisning til byens ringe størrelse og fattigdom. Men den gik ikke. Præstø var hverken fattigere eller mindre end så mange andre byer. Der skulle ansættes en kateket som førstelærer og en eksamineret anden-lærer. Cand.theol. Carl Edvard Müller blev første kateket. Han virkede som førstelærer ind til 1845, mens cand.theol. Christian Michelsen blev kordegn, klokker og anden-lærer og var det frem til 1852. I det sidste års tid led han dog af sindssygdom, hvor under hans hustru fik lov til at holde hjælpelærer Peter Andersen Hækkerup, seminarist fra Johnstrup seminarium fra juni 1851. Denne blev, til trods for nogen skepsis fra skoledirektionens side, ansat som kordegn og anden-lærer i 1852. Han skulle komme til at virke i 43,5 år som lærer i Præstø.

Først i 1860 blev skolebygningen udvidet, jeg tillader mig derfor at regne med at langbordssystement fungerede ind til da (SV)

Folketællingen 1844

Førstelærer Carl Edvard Müller fra Haderslev boede i 1844 i Adelgade 1. Han var 32 år gammel, og gift med Kirstine Cathrine Müller fra Haderslev, to sønner på 4 og 1 år samt en tjenestepige og en barnepige.

Anden-lærer og kordegn og klokker Christian Michelsen på 40 år fra Mandahl .(Det kan være Mandal i Sydnorge eller Mandahl på St.Thomas), boede også i Adelgade 1 sammen sin kone på 27 år fra Finderup sammen med deres søn og datter, hans svigermor som var enke fra København og en tjenestepige.

Alle tjenestepigerne var fra Præstø og omegn hhv. Toksværd, Roholte og Skibinge sogne.

Kilder

Præstø Amts Skolehistorie Johs. C. Jessen 1950
N.V. Nielsen Præstø Købstad og kloster 1899
Politikens Danmarks Historie bind 10
Folketælling fra 1844 transskriberet af kommunearkivar Stella Mikkelsen
Danskfagets historie i folkeskolen af Flemming Conrad
Natmus.dk
De gamle huse Frilandsmuseet i Maribo