H.C. Andersen i romantisk trekantsdrama i Præstø

Af Susanne Volqvartz

H.C. Andersen var en hyppig gæst på Nysø i de perioder Thorvaldsen boede og arbejdede der. I Mit eget eventyr fortæller han om de lykkelige stunder, han har haft på Gisselfeld og Bregentved, i samme åndedræt nævnes Nysø, som Thorvaldsen havde gjort kendt i samtiden. Han skriver om Nysø

”… her levede jeg meget med den store kunstner, her sluttede sig til mig en af mine kærest blevne unge venner, den tilkommende besidder.”

H.C. Andersen, Mit eget eventyr s. 111

Den tilkommende besidder er den unge Henrik Stampe. Han kommer i vinteren 1843-44 til at spille en helt særlig rolle for H.C. Andersen. H.C. Andersen forelsker sig simpelt hen i den unge baron Henrik Stampe. Det var i november, da han var på Nysø for at fejre Thorvaldsens fødselsdag, at forholdet udviklede sig. Han skriver i sin almanak d. 4. december 1843 ”Hendrik Høist elskelig” og han udvekslede flere lange breve med sin unge ven senere i julemåneden. Henrik Stampe fortæller i et brev, at han aldrig før har lagt sit ”hele, udelte Hjerte aabent for Nogen som for Dig” og han beder sin ældre ven om at have uindskrænket tiltro til ham. Jens Andersen s. 470

I sin almanak udtrykker H.C. Andersen igennem det næste halve år intensiteten i forholdet. Her citeret efter Jens Andersen s. 471.:

15.12.1843: ”Hendrik elskelig”
27.12.1843: ”Brev fra min elskede Hendrik”
16.01.1844: ”Hver dag hos Henrik”
11.03.1844: ”Henrik hos mig om Aftenen, kjærlig og god”

Men så sker der noget i forholdet. Han skriver:

18.03.1844: Henrik jaloux lidende”
30.04.1844: ”Henrik ligegyldig mod mig”
06.05.1844: Var hos ham (…) han var ikke som før; er Kjærligheden forbi!”

Der var tale om et stormfuldt forhold, der for H.C. Andersen også havde fysiske konsekvenser i form af onani og psykosociale lidelser, som hans læge Emil Hornemann behandlede ham for.

Hvorfor indlader den unge Stampe sig så intenst med H.C. Andersen? 

Henrik Stampe havde under en forestilling i Det Kongelige Teater set den bare 16-årige smukke Jonna Drewsen og forelsket sig i hende. Da han indleder sit følsomme venskab med H.C. Andersen, var det vel vidende, at han havde nøglen til den skønne uopnåelige jomfru. Hun var datter af Ingeborg Collin og Adolph Drewsen, og hun og lillebroderen var H.C. Andersens øjesten i den collinske familie. 

Omkring nytår 1843-44 beder Henrik Stampe H.C. Andersen om at hjælpe sig med at få kontakt med Jonna Drewsen. H.C. Andersen er med på ideen og levede sig dybt og intenst ind i de unge menneskers stjålne blikke og hemmelige hilsner og H.C. Andersen ender med også selv at forelske sig i den unge Jonna.

H.C. Andersen går ind på arrangementet med sig selv som postillon d’amour imellem de to unge; men ”tabet” af Henrik er dog et hårdt slag, som han først kommer sig over under sin rejse til Tyskland i maj 1844 og en dejlig lang sommer, hvor han blev indtaget i en anden ung mand, selveste storhertugen af Sachsen-Weimar-Eisenach. I løbet af sommeren forlovede Henrik Stampe og Jonna Drewsen sig. 

Jens Andersen skriver konkluderende:

”I mellemtiden forlovede Henrik Stampe sig hjemme i Danmark med en ganske ung pige, en kærlighedsforbindelse som H.C. Andersen – sideløbende med sin forelskelse i Henrik Stampe – både havde levet og digtet sig ind i, med sin altid opvakte sans for de poetiske muligheder i et følelsesmæssigt trekantsforhold.”

s. 472

H.C. Andersen blev sidenhen hyppig og kær gæst på Christinelund i Præstø hos baronesse og baron Jonna og Henrik Stampe.

Læs meget mere om H.C. Andersen i:

  • “Andersen – en biografi”, af Jens Andersen, Gyldendal 2003
  • “Mit eget eventyr”, af H.C. Andersen, Lademanns klassikere

Artiklen bygger på de to bøger.

Baron Henrik Stampe Arkivet Thorvaldsens Museum
H.C. Andersen af  Karl Hartmann 1845